Rygefad, kortspil og brune slips. Selskaber på Kapellangården

Rygefad, kortspil og brune slips. Selskaber på Kapellangården

Jeg har reddet mig nogle billeder fra barndommens bondegård i Lindet ved Birket på Lolland, hvor min farfar og farmor, Erling og Lilly, boede, mens jeg var barn i 80'erne. Billederne herunder er fra ca. 1988.

Dengang holdt man selskaber, hvor herrerne kom i skjorte og slips i brune nuancer, og damerne - lidt provokerende sagt - kom i de sædvanlige konekjoler. Efter en treretters menu kom rygefadene frem - med et pænt udvalg af cigaretter, cerutter og cigarer, ikke mindst Advokat.

Der i spisestuen - i osen fra rygetøjet - blev der snakket højlydt om landbrug, fælles bekendte osv. - og der blev spillet kort. Det var mest herrerne, der spillede. De fleste damer sad i dagligstuen, som jeg husker det, og snakkede og spiste småkager og Twist-chokolade. 

Inden gæsterne tog hjem, var der ofte natmad, gerne trillebollesuppe. 

Disse selskaber står som noget særligt i mine erindringer fra barndommen, og det samme gør i det hele taget besøgene på Kapellangården, hvor rammerne var vide og hjerterummet enormt.

Birket Lokalhistorisk Arkiv beskriver Kapellangårdens historie fra 1844 til i dag.






Kommentarer

Populære opslag